,

The perfect teambuilding event at Aarhus harbour

Teambuilding Aarhus med Stand Up Paddle surfing

Teambuilding med Stand Up Paddle surfing 

Står du og overvejer, hvor din næste firmaudflugt eller teambuilding skal gå hen? Så kan du gøre som Adidas og tage forbi surf-oasen på lystbådshavnen ved Surf Agency.

SUP teambuilding er til alle jer, som vil gå forrest, men gøre det i flok. Det er til alle jer, som vil trække stikket, men samtidig ønsker et energi boost. Og til alle jer, som ikke mindst er til lugten af konkurrence.

Gennem sin 5-årige levetid har Surf Agency skabt Aarhus’ bedste surfer oase – og som noget nyt deler vi nu vores surfer passion til teambuilding events. Den største motivation i vores job er, at dele vores passion og at gøre folk glade.

Surf Agency har netop haft sit første SUP teambuilding event med 30 skønne medarbejdere fra Adidas, til en dag på vandet. Vi har derfor prikket Adidas’ salgschef Jens Bang på skulderen og taget en snak med ham om deres oplevelse hos os.

Jens Bangs forventninger til teambuilding eventet var at få give kollegaerne en anderledes oplevelse og afslapning i hinandens selskab.

“Vi ville gerne bygge en masse energi ind i organisationen. Vi har haft en meget travl periode. Indimellem er der derfor brug for, at man trækker stikket, og er sammen som kolleger.”

adidas_small

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen stod på:

  • SUP (Stand Up Paddle) med forskellige aktiviteter på vandet
  • Opvarmet vildmarksbad
  • Mad og drikkevarer fra mikrobryggeriet Hantverk, som ligger samme sted
  • Sauna med udsigt over lystbådshavnen
  • Kaffevogn bestilt til lejligheden

Alt sammen foregik det samme sted og skabte derfor gode rammer for, at alle fik en god og hyggelig dag. Det, som Jens Bang specielt lægger vægt på, er stemningen og atmosfæren, som prægede dagen.

“Man kunne mærke, at folk løsnede op, og der var grin, sjov og glæde. Dejligt at se, at folk parkerede deres daglige opgaver og var i nuet.”

Stand Up Paddle surfing Teambuilding event

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens succes skyldes ifølge Jens Bang uden tvivl holdet bag Surf Agency. Han ser et passioneret hold – et hold som brænder for projektet og et hold, som løfter energien omkring de mennesker, de får ind. De går gerne en ekstra meter for, at din dag bliver en succes. Med teambuilding hos Surf Agency får man mere end et afbræk fra kontoret. Du går derfra inspireret og med fornyet energi, Mener Jens Bang.

Teambuilding i Aarhus med Stand Up Paddle surfing

Blev Adidas’ forventninger til SUP teambuildingen så indfriet?

“Feedbacken fra teamet var, at det var en kæmpe succes. Alle var meget tilfredse og glade med eventet. En fed og sjov oplevelse, og folk fik skubbet grænserne.”

Har dit team også lyst til sjov, udfordringer og et energi boost? Kontakt os!

Teambuilding i Aarhus med Stand Up Paddle surfing