HVOR KAN MAN EGENTLIGT HOPPE I SAUNA I AARHUS?

Vinter betyder kulde og mørke og ”vinterhi”.

Vintermånedernes kulde og mørke kan være udfordrende og folk har det med at isolere sig derhjemme.

En tur i sauna er en rigtig god måde at modvirke disse udfordringer på. Sauna giver varme, sætter gang i blodomløbet og pulsen op, man får svedt affaldsstofferne ud og hudens barrierer-funktion styrkes. En tur i sauna er også godt for ømme led og muskler og for restitution og så er det ikke mindst en social og hyggelig oplevelse

Med en lang og mørk vinter er sauna-traditionen stærk i Skandinavien hvor især Finland er kendt for sin sauna-kultur. Også Rusland har en lang tradition og efterhånden har resten af Europa og USA også fået øjnene op for de gavnlige effekter af saunabesøg.

Sauna i Aarhus

Sauna mulighederne i Aarhus er fordelt på forskellige områder.

Der er super fine og lækre saunaer med udsigt i (vinter-) badeklubberne som Jomsborg, Marselisborg havn og Ballehage. Flere af fitnesscentrene giver mulighed for restitution i sauna efter træning, bl.a. Seier Fitness, DGI huset, Fitness DK og nogle Fitness World centre. Derudover er der sauna i nogle af Aarhus’ svømmehaller og spa-centre som f.eks Badeanstalten Spanien.

Desværre kræver fitnesscentrene og badeklubberne medlemskab, og der er rift om medlemskab til badeklubberne. Grosserbadet i Spanien er stadig under renovering og når det er færdigt vil det, som svømmehallerne være med indendørs sauna. Dermed er mulighederne faktisk begrænsede hvis man bare gerne vil have en hyggelig saunaoplevelse med vennerne.

Surfer-Sauna for Alle

Her på Aarhus Nordhavn har vi en fantastisk udendørs tøndesauna med en stor panoramarude, der giver udsigt over Aarhus Lystbådehavn og Aarhus Ø og saunaen bliver varmet op af en hyggelig brændeovn.

Vi har et is-bad til en ”vinterbader-oplevelse” så der kan komme ekstra gang i cirkulationen, et hyggeligt udendørs wellness område og selvfølgelig masser af surfer stemning og Aloha vibes.

Alle har mulighed for at komme og benytte vores Sauna – man behøver ikke være medlem af noget eller have en ven, der kan tage gæster med.

Alle er velkommen i vores Surf Oase!

Muligheder for Surfer-Sauna Wellness

En mulighed er at booke et spot til vores Mandags-Sauna, hvor vi hver mandag har 8 spots pr time, kl 16, kl 17 og kl 18. Her kan man møde op til en times sauna oplevelse med hygge og aloha vibes.

En anden mulighed er at booke vores surfer sauna til et privat event for dig og dine venner. Her kan i hygge jer i ro og mag mens i nyder lidt øl eller lækre bobler fra vores nabo Hantwerk. I styrer selv hvor varmt i vil have det, om i ønsker saunaolie og damp, eller foretrækker en knastør, brandvarm luft.

Begge muligheder er inklusiv koldtvandskar, saunaolie, toilet-, bad- og omklædningsfaciliteter og masser af Aloha!

Gør oplevelsen endnu bedre

Sauna wellness oplevelsen kan gøres endnu bedre ved at starte med en tur på vandet med et af vores populære Stand-Up Paddle events. Start med action, udfordringer og en masse grin inden i nyder en gang velfortjent afslapning og hygge. Det er en perfekt måde at få sat gang i hele kroppen og fantastisk til teambuilding eller polterabend events. Det hele samlet på ét sted – vores Surfer Oase midt i Aarhus.