Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/b/c/surfagency.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/config-templatebuilder/avia-shortcodes/av-helper-masonry.php on line 362 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/b/c/surfagency.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/config-templatebuilder/avia-shortcodes/av-helper-masonry.php on line 362 Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/e/b/c/surfagency.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/config-templatebuilder/avia-shortcodes/av-helper-masonry.php on line 362

Stand Up Paddle efterår og vinter er ægte lykke

Hvornår slutter jeres Stand Up Paddle sæson?

Det er spørgsmålet vi oftest får i øjeblikket, og svaret er ganske enkelt – Det gør den ikke, vi er på vandet hele året rundt – i sol og regn, sne og frost. 🙂

Vi glæder os til kulde og frost

Efter en fantastisk sommer hvor det har været let, at få folk med på vandet går vi nu vores efterårs og vintersæson i møde – og vi glæder os!!

Den kolde klare luft, vandet der fryser til is på fronten af dit SUP board, vintersolen der varmer, et skud D-vitamin til at modstå mørket, glæden ved at tage på vandet med de mest passionerede SUP surfers, kagespisning i vores klublokale, en tur i vores surfer sauna når vi er tilbage på land – det er så mange ting at glæde sig til!!

Men er det ikke alt for koldt?

Det er det overraskende nok ikke. Vi kan sagtens tage på (og i) vandet hele året rundt, det handler bare om at have det rigtige udstyr. Hvad er så det rigtige udstyr? En god tyk våddragt evt. med skiundertøj eller neopren underlag under, neoprensko, vanter, hue or endda en god neopren hoodie over – og så kan man sagtens holde varmen!

Vi har hos Surf Agency alt det nødvendige udstyr og det hele er med i prisen når man booker teambuilding– og Polterabend events samt vores populære Stand Up Paddle introkurser og også når man lejer boards hos os.

 

Kom godt i gang med vinter SUP

Vi holder introkurser hver søndag og på individuelle datoer, så det er muligt at komme i gang når som helst. Alle vores SUP kurser er inklusiv sauna, så det er muligt at blive varmet helt igennem efter det udendørs eventyr.

Det bedste ved kurserne lidt udenfor højsæsonen er at det er mindre hold, så der er rigtig god tid til hygge, både undervejs og efterfølgende i vores sauna. En ekstra bonus ved at begynde på SUP udenfor sæsonen er, at man har hele vinteren til at øve sig og så man er super fit og awesome til sommersæsonen 😉

Anna Margrethe, Richard og deres datter Rakel på 10år var på SUP introkursus i februar måned.  Anna Margrethe fortæller:

Jeg ledte egentlig efter et kitesurf kursus da jeg faldt jeg over Surf Agency’s SUP kurser og blev ret optaget af tanken om at bryde ud at hverdagen og faktisk få brugt naturen og ikke mindst havet. For os var det især det at gøre det om vinteren, hvor det normalt er svært at komme ud.

Vi blev mødt af megen skepsis og kommentarer om at vi måtte være tossede og hvor forfærdeligt kold det må være, og tanken strejfede os også, at det måske var lidt ekstremt. Derfor var det en stor overraskelse for os at det faktisk ikke var koldt – med det rigtige udstyr er det helt fint.

Jeg ved det er svært at tro på, og selvom man får det at vide flere gange, så er der kun en måde at blive overbevist på – nemlig ved at prøve det!”

Selv med start i vintermånederne blev familien, der også inkluderer lillebror Viktor, rigtig glade for SUP og er efterfølgende fortsat med at tage på vandet som en del af vores SUP Club.  Anna Margrethe, der er selvstændig erhvervspsykolog, har yderligere uddannet sig til SUP instruktør og hjælper især til ved vores Teambuilding event.