Mød din gusmester: Thomas

Nu kan du møde nogle af de mange surf- og saunaentusiaster, som har deres (bølge)gang her på Surf Agency. I denne udgave har vores brandvarme gusmester Thomas fået stafetten.

Hvordan kom du i gang med saunagus, Thomas?

– Jeg begyndte at vinterbade for nogle år siden og blev hurtigt fascineret af kontrasten mellem kulde og varme. Saunagus blev en naturlig forlængelse af det – den bedste måde at kombinere wellness og fællesskab. 

Min første oplevelse med saunagus var overraskende hård, men gusmesteren var god til at få mig til at slappe af og fokusere på vejrtrækningen og musikken. 

Hvorfor valgte du at blive gusmester?

– Jeg ville gerne give den oplevelse videre. At kunne skabe noget, der både udfordrer kroppen og beroliger sindet, tiltaler mig meget.

Hvad ønsker du, at dine gusgæster tager med efter en saunagus med dig?

– Den bedste gus for mig er, når varmen bygges godt op, og olierne doseres perfekt – så man mærker intensiteten uden at blive overstimuleret. 

Man kan virkelig nørde med de forskellige olier og deres virkning – og selvom det kan være udfordrende, er det også det, der gør det sjovt. 

Jeg lægger vægt på, at gæsterne får en følelse af at være helt til stede i nuet, og jeg håber, at de går derfra med en følelse af ro og glæde. Det er en fantastisk følelse, når folk bagefter siger, at det var fedt.

Hvad er din bedste oplevelse som gusmester?

– Min bedste oplevelse var at lave gus efter en SUP POLO-event. At kombinere noget fysisk hårdt med efterfølgende restitution giver så god mening.

Det, der har overrasket mig mest, især hos Surf Agency er, hvor afslappet både personalet og gæsterne er. Det føles virkelig som et sted, hvor man lige kan geare ned midt i en ellers travl hverdag i byen.

de_DE