Bliv certificeret Gusmester i Aarhus!

5. Oktober (8 timer) kl. 9 - 17
Pris: 2.200 kr.

Drømmer du om at mestre saunagus og skabe unikke, sanselige oplevelser for dine gæster? Nu har du chancen! Surf Agency tilbyder i samarbejde med Thomas fra Gusmester.dk et intensivt Gusmesterkursus i Aarhus.

  • Certificering som Gusmester
  • Teoretisk og praktisk viden om saunagus
  • Læring af de bedste teknikker til at anvende æteriske olier og håndklædesving
  • Erfaring med at planlægge og afholde et gus
  • Personlig feedback fra erfaren underviser

Efter endt kursus vil du være klar til at afholde saunagus på en sikker, professionel og inspirerende måde.

Program:

09.00 – Ankomst og uformel velkomst
09.30 – Introduktion og teori om gusmesterkunsten: Grundlæggende viden om saunagus, sikkerhed, temperaturregulering og gæsteoplevelser.
11.00 – Pause: Tid til at strække benene og få en forfriskning.
11.15 – Brug af æteriske olier: Gennemgang af forskellige olier, deres effekter, og hvordan de bruges i gusoplevelsen.
12.00 – Frokostpause
12.30 – Håndklædeteknikker: Lær teknikker til at svinge håndklædet for at fordele varmen optimalt.
13.00 – Planlægning af eget saunagus: Hvordan strukturerer du et saunagus? Vi laver en plan for din første session.
13.30 – Praktisk saunagus-træning: Deltagerne afholder deres eget saunagus med feedback fra underviseren og holdet.
17.00 – Opsamling og evaluering: Gennemgang af dagen, refleksion og spørgsmål.
17.30 – Tak for i dag

Om
Underviseren

Kurset undervises af den erfarne gusmester Thomas Frank, som har en imponerende baggrund inden for saunagus. Han debuterede som saunagusmester i 2017, og siden da har han opnået stor anerkendelse:

  • Sølv i klassisk saunagus til DM i 2019 og bronze i 2022
  • Underviser på Aqua Akademiet for Dansk Svømmebadsteknisk Forening
  • Frivillig gusmester i tre vinterbadeklubber i København
  • Har lavet saunagus i alle typer saunaer – fra mobile og telt saunaer til store spa saunae
  • Medlem af Det Danske Saunaselskab
  • Ejer af webshoppen www.gusmester.dk med salg af saunaudstyr og æteriske olier

Med hans ekspertise og passion for saunagus er du sikret en undervisning af højeste kvalitet!

Gusmester Kursus FAQ

Skal jeg have erfaring med saunagus for at deltage?

Nej, kurset er for både begyndere og øvede. Vi dækker alt fra grundlæggende teori til avancerede teknikker, så alle kan få udbytte af undervisningen.

Hvilke kompetencer får jeg ud af kurset?

Du lærer at afholde saunagus sikkert og professionelt, herunder brug af æteriske olier, håndklædeteknikker og hvordan du skaber en unik gusoplevelse. Efter kurset modtager du et certifikat som bevis på din nye viden.

Kan jeg bruge mit certifikat professionelt?

Ja! Certifikatet dokumenterer dine færdigheder og kan være en fordel, hvis du ønsker at arbejde som gusmester i wellnesscentre, svømmehaller eller saunaer.

Hvad skal jeg medbringe?

Du skal medbringe to håndklæder, badetøj, klipklapper, gusmestertøj (shorts og t-shirt/løbetrøje), en drikkedunk samt enten en smartphone, tablet eller notesblok.

Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg bliver forhindret?

Ja, hvis du afmelder senest en måned før kursusstart, får du fuld refundering. Ved afmelding mellem 30 og 14 dage før kursusstart refunderes 50% af beløbet. Afmelder du senere end 14 dage før, kan vi desværre ikke refundere kursusprisen.

Hvor mange deltagere er der på kurset?

Vi holder deltagerantallet på maks. 12 personer for at sikre en personlig og grundig undervisning.

Hvad hvis kurset bliver aflyst?

Hvis vi må aflyse kurset, får du selvfølgelig din fulde betaling tilbage inden for 8 hverdage.

Hvad indebærer den praktiske saunagus-træning?

Du får mulighed for at afholde dit eget saunagus i en tryg ramme, hvor underviseren og de andre deltagere giver feedback, så du kan forbedre din teknik.

Hvad hvis jeg ikke føler mig klar til at lave mit eget gus?

Ingen grund til bekymring! Kurset er tilrettelagt, så du får en tryg oplevelse. Du modtager vejledning undervejs, og alle får konstruktiv feedback.

Kan jeg forberede mig inden kurset?

Ja! Du kan med fordel læse om saunagus, æteriske olier og termoterapi. Hvis du har mulighed for det, kan du også deltage i et saunagus som gæst for at få en fornemmelse af oplevelsen.

Skal jeg være i god fysisk form?

Nej, men da du kommer til at opholde dig i varme omgivelser og bevæge dig med håndklædet, er det en fordel at være vant til varme. Husk at drikke rigeligt med vand.

Hvor foregår kurset, og hvilke faciliteter er til rådighed?

Kurset afholdes ved Surf Agency i Aarhus i vores kursuslokale, hvor vi har:

  • Et kursuslokale til teori og tørtræning af håndklædeteknikker
  • To tøndesaunaer til den praktiske saunagus-træning
  • Omklædningsfaciliteter
  • Badefaciliteter
Er der mad og drikke inkluderet?

Ja! Vi sørger for forplejning hele dagen, inklusiv drikkevarer, kaffe, frokost og snacks i pauserne til det parktiske del i saunaen

Kan der tages hensyn til allergier eller særlige kostbehov?

Selvfølgelig! Skriv dine behov ved tilmelding, så vi kan tage hensyn til det i forplejningen.

Højdepunkter for dette Gusmester-kursus

🔥 Læring fra en prisvindende underviser
Du bliver undervist af Thomas Frank, en af Danmarks mest erfarne gusmestre med medaljer fra DM i klassisk saunagus. Han deler ud af sin ekspertise, så du lærer de bedste teknikker til at skabe uforglemmelige saunaoplevelser.

🧖‍♂️ Hands-on træning i autentiske omgivelser
Kurset foregår i vores veludstyrede faciliteter i Aarhus, hvor du får mulighed for at træne i to tøndesaunaer, samt øve håndklædesving i vores kursuslokale. Du får en perfekt balance mellem teori og praksis.

🌿 Dybdegående viden om æteriske olier
Lær hvordan du anvender æteriske olier til at skabe forskellige stemninger og terapeutiske effekter i din saunagus. Du får indsigt i, hvordan du kombinerer dufte for at give dine gæster en sanselig og afslappende oplevelse.

🥗 Fuld forplejning hele dagen
Vi sørger for, at du har energi til at lære! Nyd en lækker frokost, drikkevarer, kaffe og te under hele kurset og snacks i pauserne ved saunaen.

📜 Bliv certificeret og skab din egen gusrejse
Efter kurset modtager du et certifikat, der bekræfter dine nye færdigheder. Uanset om du drømmer om at blive professionel gusmester eller bare ønsker at forbedre din teknik, er dette kurset for dig!

Fremragende
SURF AGENCY
Baseret på 177 anmeldelser
Best Location for Sauna ♥️
Var der for første gang i går, og det var over alle forventninger!
Rigtig god stemning og virkelig dejlig og godt sammensat gus, perfekt afslutning på weekenden i Århus.
Sauna Gus hos Surf Agency var en succes! Både Emil og Michael gjorde det rigtig godt med kombination af lav, middel, høj varme og gode dufte. Der var en god introduktion til hvad der skulle ske fra dem begge.

Der var mega nice musik, som
passede til stemningen. Omgivelserne og faciliteterne var gode med bad, omklædningsrum og en hyggelig lille oase udenfor med vildmarksbad og sauna. Alt i alt en rigtig god oplevelse - jeg må gøre det til en fast del af en uge, at “gå til sauna gus”!🔥😉KÆMPE KÆMPE anbefaling til Surf Agency🤩🤩🤩🤩🤩
Wow en omgang! Det var fedt, og faciliteterne var i top. Michael, du var en god gusmester.
Michael gjorde et fantastisk arbejde, klasse oplevelse!
Michael var klasse!
Var forbi Surf Agency med en gymnasieklasse til saunagus og kolde bade. En fantastisk oplevelse i rigtig godt selskab med Michael og Finja. 5 stjerne herfra. Kommer helt sikkert igen.
Utrolig dejlig sted. Vi har besøgt vildmarksbadet og saunaen to gange nu. Rigtig sød vært. Tænker det bliver en fast årlig begivenhed at samle veninderne og besøge jer.
Mega fedt sted, mega god saunagus, mega gode gusmestre - særligt Marius Svinth!!!
Fantastisk sted og service. Man bliver taget godt imod, stemningen er rigtig god, og det er en hyggelig og afslappende måde at bruge nogle timer med vildmarksbad og sauna.
Suveræn oplevelse!
Vi fik en grundig introduktion og vores instruktør var sød ☺️
Den bedste stemning og de sødeste mennesker. Surf Agecny er er en oase i Århus, som danner rammer for et surf fællesskab med passionerede mennesker. Jeg elsker at komme der når jeg har mulighed for det.
Vi havde en fantastisk oplevelse med Surf Agency. Mens vi sad og nød en øl på Hantwerk, kom vi i snak med Michael, som stod for saunagus. Han inviterede os til at deltage, og det endte med at blive en virkelig god oplevelse – både med saunagus og koldt vandt bagefter.
Jeg havde foræret min kone et SUP introduktionskursus. Vi blev modtaget af en smilende og imødekommende Michael. Ejer og stifter af Surf Agency. Konen fik en fantastisk undervisning i SUP og nu tør jeg godt sende hende ud på vandet alene uden risiko for at hun driver til havs. Hun var virkelig glad for den undervisning, som hun fik. Aarhus havn er også en stor oplevelse i sig selv.
Vi havde en rigtig god oplevelse til vores SUP-arrangement hos jer! Vi var i alt 16 deltagere, og der var en fin variation af aktiviteter – blandt andet tekniktræning, surfer-vendinger, vandpolo og sjove stafetter på vandet. Det var både udfordrende og underholdende, og aktiviteterne passede rigtig godt til vores gruppe, hvor der både var nybegyndere og mere erfarne deltagere.

Instruktørerne var virkelig dygtige og opmærksomme. De var gode til at spotte, hvis nogen var usikre, og kom med relevante tekniktips eller en hjælpende hånd, hvis man havde brug for det. Det skabte en tryg og behagelig stemning på vandet. Vi satte også pris på, at de tog billeder undervejs, så vi har gode minder fra dagen.

Efter aktiviteterne hyggede vi os foran jeres lokaler med en øl/sodavand og snakkede om dagens oplevelser. Alle gav udtryk for, at det havde været en super sjov og hyggelig eftermiddag, og det virkede til, at alle havde det sjovt – uanset erfaring.

Tusind tak for en vellykket oplevelse – vi anbefaler gerne SURF Agency til andre og vender gerne tilbage en anden gang!
Mega hyggelig dag på vandet, og virkelig god instruktion af Michael. Kan varmt anbefales
Rigtig god behandling og lækker oplevelse
Fantastisk sted, super service og fair pris 🥳
Best team building activity!! 🏄🏼
Sindsygt god service, Michael var en helt genial gusmester. God stemning fra start til slut. Vi havde sådan en dejlig aften. Vi kommer igen!
Skøn afslappende oplevelse som varmt kan anbefales ❤️
Hyggelige lille perle af et saunagus sted. Havde min første gang ved dem og følte mig velkommen og holdt i hånden igennem hele sektionen. Tydeligt at mærke at ejerne brænder for stedet
Fra første møde med Michael bliver stemningen sat med en ro, positivisme og professionalisme. Fremragende saunagus med et tvist, i forhold til forskellige dufte samt musik.

Rigtig gode bade forhold samt forplejning under opholdet.
😌
Super lækkert urbant spa/wellnes miljø downtown Aarhus. Vi en fantastisk oplevelse. Tak!
Personalet er eminent hjælpsomme og imødekommende!
Fantastisk dejlig og luksus gusoplevelse hos Club Surf Agency🚿🔥🙏🏻
Som altid super service og varme bade og saunaer! Vi kommer igen til næste år.
Havde booket sauna gus med familien- Finja var en skøn gus-mester med dejlige olier og lækker musik. Super oplevelse...Eneste minus var at der kun var et lille kar i brug med plads til 2 personer af gangen- og på holdet var vi 8 personer- så lidt "ventetid" opstod.
Virkelig god service og rigtig god stemning! Klar anbefaling!
En virkelig god oplevelse og rigt god service af Michael, som var vores bademester og gjorde alt for at vi følte os tilpas hentede drinks, sørgede for vandets temperatur lige passede til os. Kan varmt anbefales. Vi havde booket privat intim 2 personer
Vi var alene på stedet, og havde en fantastisk aften. Emily som var vores værtinde gjorde et fantastisk stykke arbejde i at skabe gode rammer for en hyggelig aften med højt humør.
Gode hyggelige omgivelser og forhold. Fint med plads i sauna - go gus
Jeg har booket Surf Agency ved flere lejligheder og kan varmt anbefale en tur derned. Michael og Finja gør stedet super hyggeligt at være og servicen er helt i top.
Fantastisk aften med det sødeste personale!
Holdt min 30 års fødselsdag hos Surf Agency, med SUP, sauna/vildmarksbad og leje af deres lokale - fantastisk dag! Personalet er så søde og er det hele er velorganiseret og hyggeligt! Al ros herfra 🙂
Gutterne og jeg kommer forbi ca. en gang om året til denne perfekte, lille oase i Århus. Altid verdensklasse service og lækre øl fra Hantwerk - den perfekte kombi.
Svar fra ejeren:🙏🩵 Tak Nicolai 🙏
Super god oplevelse til polterabend 🙏🏽🥳

Fantastisk service 👏🏽
Fantastik søde tålmodige instruktør ❤️
Vi havde et rigtig godt polterabend arrangement ! Det kan varmt anbefales, vi havde en super dygtig instruktør 👍🏻 tak for en god dag 🇩🇰
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Til Surf Agency

Tak for et fantastisk team event. Alle på teamet havde en fed dag, nu med rygsækken fyldt op med skønne oplevelser sammen som hold.

Tak for de 2 skønne medarbejder som var med os på vandet, de havde planlagt dagen lige som vi ønskede den. 👌
Fantastiske instruktør ☺️
God service, grundig introduktion og meget venlig personale 🙂
Den gode stemning og medarbejdernes passion for det de gør. Fedt sted 🏄🏼‍♀️
Super sted med glade og hjælpsomme ansatte, du kommer ikke til at fortryde hvis du besøger Surf Agency🤙🏼
Super fed oplevelse at være på SUP tur med efterfølgende vildmarksbad og sauna. Vildt søde instruktører som man kan mærke virkelig brænder for den gode oplevelse. Stor anbefaling herfra!
Fantastic place with great gear and skilled instructors. We were/are beginners and booked a board rental with quick instruction and had a great morning on the water. We hope to be back soon!
Fantastisk sted skal helt klart derned igen😍😍
Var afsted sammen med min kone på et lynkursus +boardleje.
Det var en rigtig god oplevelse og personalet var meget rutineret. Det korte kursus var nok til at komme i gang.
Det var rigtigt godt at sejle ud langs Risskov og slappe lidt af. Vi kunne dog begge mærke nogle nye muskler i armene da vi kom hjem.
Kan klart anbefales
Ja jeg vil gerne anbefale Surf Agency.
Har været på intro kursus med kompetente og dygtige instruktør. Det var vildt sjovt og fik alle med
Great place, highly skilled instructors, relaxed and hartfull atmosphere, great gear in a wonderful location that offers great possibilities for training, slow paddeling and racing. Thumbs up ♥️👍
Julie og jeg havde den bedste dag sammen med instruktør Anne 😍 Hun var grundig, tålmodig og sjov at være sammen med! Tak for et fedt og lærerigt kursus 👏🤗
Skøn skøn eftermiddag/aften i forbindelse med polterabend. Søde og hjælpsomme guides. Perfekt aktivitet!!
Min datter og jeg havde den skønneste dag på vandet, selvom det blæste lidt🙈. Stort tak til Martin for at lære os at stå på sup. Det var så fedt og vi kommer gerne igen😊
Hele familien var ude og prøve det for første gang! Vores piger på 7 og 9, er fuldstændig hooked på det nu! Tusind tak for at vise os hvor fedt stand up paddle er!!!! Stor ros til Michael for virkelig at involvere børnene i øvelserne! 🤟🏼👍🏼😀
I sandhed en af de allerskønneste oaser i Aarhus! Tak for spandevis af gode oplevelser Surf Agency 🙏🏄‍♀️🤙
Et dejligt sted 🧡 hygge og afslapning
Fantastisk sjovt😄😄🤙🏻 dejlig eftermiddag med fitnesslogen
Vi havde booket en familieejet med instruktør. Det var en fantastisk tur på vandet med udfordringer for både unge og gamle. Kan varmt anbefales.
Mine kollegaer og jeg, fra Sympa A/S, har været hos Surf Agency 2 gange indenfor en måned og det har været fantastisk sjovt begge gange. Det blir ikke sidste gang vi tropper op på havnen hos dem!
Vi oplevede begge gange engagerede undervisere, som udfordrede os med gode øvelser, og grinte med og af os mens vi plaskede rundt i vandet;-)
Meget store anbefalinger herfra og god sommer til jer☀️
God stemning, flinke folk der er gode til at hjælpe. Har været der flere gange og købt klippekort til SUB så kommer helt klart igen 😄🏄‍♀️
Surfagency er et super tjekket sted.

Skønne og dejlige profesionelle mennesker, gode vibes , gode faciliteter .

You Would love it too ❤️
da_DK