Kom endnu billigere til saunagus og tag en ven gratis med
Vi har glædet os til at dele en skøn vinternyhed med jer: Vi sænker prisen på saunagus! Så kom til gus fra kun 125 kr. Lige nu kan du endda tage en ven gratis med, når du køber klippekort.
Den mørke og kolde tid er over os, og vi vil gerne give endnu flere muligheden for at komme ned og varme sig til vores hyggelige saunagus. Derfor sænker vi nu prisen til kun 160 kr. for en enkeltbillet til saunagus, og med et 10-turs-klippekort kommer prisen helt ned på 125 kr. per gang.
Tøv ikke med at sikre dig dit klippekort. Indtil 15. januar 2026 får du nemlig ekstra klip, så du kan tage en ven med.
Nye gunstige priser på saunagus
De nye nedsatte priser er:
Enkeltbillet for 160 kr.
5-klip for 700 kr.
10-klip for 1.250 kr
Ekstra bonus-gæsteklip
Som en ekstra bonus får du lige nu ekstra klip på dit klippekort, som du for eksempel kan bruge på at tage en ven med og dele din gus-glæde. Det er jo helt i juleånden at sprede lidt varm hygge til dine kære.
10-tursklippekort giver 2 ekstra gæsteklip.
5-turs klippekort giver 1 ekstra gæsteklip.
Vent ikke for længe med at købe dit klippekort, for tilbuddet om de ekstra gæsteklip gælder indtil 15. januar.
Måske kan du tage en kollega med, og det kan blive begyndelsen på en ny god vane i det nye år.
Tema-saunagus: Fra meditativ til party
Alle vores saunagus varer 75 minutter, og inkluderer tre runder gus, koldtvandskar, indendørs omklædning og vand, saft og elektrolytter. Til nogle gus får du også en ansigtsscrub, hvis du ønsker.
Vi har forskellige temaer for vores saunagus, lige fra festlig Groove Gus med Finja til meditativ gus med Elisabeth. I vores kalender kan du finde lige det tema, som passer dig.
Saunagus med havudsigt og indendørs omklædning
Hos os nyder du selvfølgelig også godt af vores unikke lokation på Aarhus Lystbådehavn, som summer af urbane havne-vibes, restauranter, fiskehandlere og glade gæster. Vi har udsigt til vandet inde fra vores saunaer, og i det udendørs wellness-område skruer vi op for hyggen. Selvom sauna og koldtvandskar står udenfor, er der mulighed for at klæde om og få varmen i vores store indendørs lokaler.