Sådan foregår saunagus hos Surf Agency

Få en intim saunagus-oplevelse hos Surf Agency med kun otte deltagere i saunaen. Gusmestrene guider alle trygt igennem hele oplevelsen, og sørger også for te, saft og elektrolytter til at genoprette væskebalancen efter sauna-svedeturen.

Hos Surf Agency får du en helt speciel saunagusoplevelse, som adskiller sig fra de fleste andre steder. Her er maksimalt otte deltagere per saunagus for at skabe en hyggelig og intim oplevelse.

– Vi vil gerne skabe en personlig atmosfære, hvor alle kan slappe af og være sig selv, ligegyldigt om man kommer til saunagus for allerførste gang, eller er en erfaren gus-gænger, siger Michael Allman, som driver Surf Agency sammen med sin partner Finja Götz.

Helhedsoplevelsen i centrum

De to har designet saunagus-eventet ud fra et ønske om at give gæsterne en nærende helhedsoplevelse. 

– Vi vil gerne give folk et både afslappende og energiopladende åndehul i en travl hverdag. De skal kunne læne sig ind i den fulde oplevelse, hvor vi tager hånd om dem lige fra start til slut. Sauna er lækkert, men det kan også være lidt krævende for kroppen, når man sveder så mange salte og mineraler ud, siger Michael. 

Derfor sørger værterne for, at gæsterne ikke skal gå hjem og opleve væskemangel senere på aftenen. Efter hver gus-session tilbyder de nemlig gratis saft, te og elektrolytter, så deltagerne kan genoprette væskebalancen, efter de har svedt i saunaen.  

Klæd om indendørs og begynd med en kop te

Inden saunagusen går i gang, starter alle med en hyggelig intro og en gratis kop te i selskabslokalet. Her mødes deltagerne, og gusmesteren giver en kort briefing om, hvad man kan forvente. 

– Det er vigtigt, at deltagerne føler sig trygge fra start. Hele oplevelsen begynder med den første introduktion, hvor der bliver tid til at finde sig til rette, siger Michael. 

Der er mulighed for at klæde om i indendørs omklædningsfaciliteter, så begyndelsen på saunaoplevelsen bliver bekvem og behagelig. 

Saunagus er sund velvære

Saunagus-eventet varer 75 minutter, hvor gusmesteren leder deltagerne gennem tre gus-sessioner. Hver session varer omkring otte minutter og udføres med to til tre forskellige æteriske olier, som hældes på de varme saunasten. Gusmesteren bruger en vifte til at fordele varmen og duften, så alle deltagere kan nyde, at saunavarmen strømmer fokuseret gennem kroppen. 

– Varme og duft skaber en speciel stemning, og vi bruger stille musik til at understøtte oplevelsen. Vi er meget omhyggelige med at sammensætte playlisten, så den passer til hver runde og underbygger den atmosfære, vi ønsker, siger Michael. 

Mellem de varme gus-sessioner kan deltagerne køle sig af i koldtvandskarret, under koldbrusespanden eller ved de udendørs brusere. 

– Skiftet mellem varme og kulde er en vigtig del af oplevelsen. Det forstærker den afslappende effekt, siger Michael, og henviser til, at dansk forskning viser, at sauna efterfulgt af kulde fra et koldt dyp kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, fordi det mindsker inflammation i kroppen.

Wellness under åben himmel i Aarhus

Imellem de enkelte gus kan deltagerne slappe af i udendørs wellness-området. Her kan man nyde et lille bål og lys, mens man køler af eller hygger sig med de andre deltagere. Lokationen på Aarhus Lystbådehavn giver en stemningsfuld havudsigt midt i et urbant miljø.

– Vores ønske er at tilbyde mere end bare en saunaoplevelse. Det handler om at skabe et sted, hvor folk føler sig velkomne og afslappede fra det øjeblik, de træder ind. Og hvis der opstår spørgsmål undervejs, er gusmesteren altid til rådighed, siger Michael. 

Han og Surf Agency’s dedikerede gusmestre står for saunagusene, som finder sted flere gange om ugen. Se alle tider og book her. 

Det er også muligt at booke et privat 1,5 times saunagus-event og gusmester for en gruppe. Læs mere her. 

Saunagus hos Surf Agency i Aarhus.
Sådan foregår saunagus hos Surf Agency.