Saunagus om sommeren? Ja, selvfølgelig. Her er fordelene

Sauna er ikke kun en vinteraktivitet. Tværtimod kan sommeren være det perfekte tidspunkt at prioritere velvære, fællesskab og gode vaner. Og hos Surf Agency kan du også få en dejlig, kold dukkert i koldtvandskaret.

Hos surf- og wellness-virksomheden Surf Agency på Aarhus Lystbådehavn er saunagus en fast del af wellness-repertoiret, og der er også fyret op i saunaerne i løbet af hele sommeren. 

– Mange bliver overraskede over, hvor godt saunagus fungerer om sommeren. For os handler det ikke kun om at få varmen. Det handler om velvære, nærvær og at skabe et frirum i hverdagen. Om du kommer direkte fra vandet eller bare ønsker en pause i ferien, så giver saunagus stadig en helt særlig oplevelse, siger Finja Götz, som er medstifter af Surf Agency.

En kold dukkert i sommervarmen 

Der er gode muligheder for at få et koldt gys i wellness-området, så man kan blive kølet ned efter både sauna og sommervarme. 

Lige uden for saunaen finder gæsterne nemlig et koldtvandskar med plads til flere personer, hvor de dampende kroppe kan nedkøles. 

Der er også en vippespand med koldt vand, og udendørs brusere med både koldt og varmt vand. 

Koldtvandskar i Aarhus hos Surf Agency.
Hold fast i de gode vaner, også om sommeren

Når hverdagen bliver sat på pause, og tempoet sænkes, får mange folk mere tid til at prioritere sig selv. Derfor er sommeren et oplagt tidspunkt at fortsætte en god wellness-rutine eller starte en ny.

De dokumenterede sundhedsfordele ved sauna ændrer sig ikke, fordi kalenderen siger sommer. Regelmæssig sauna er fortsat forbundet med blandt andet øget velvære, afslapning og restitution. Du kan læse mere om fordelene i vores artikel om saunaens sundhedseffekter.

Den perfekte afslutning på en dag ved vandet

Om sommeren bruger flere tid på havet og surfbrættet. Mange vælger at kombinere en tur på vandet med saunagus bagefter for at få den fulde wellness-oplevelse.

Hos Surf Agency kan oplevelsen afsluttes med et dyp i koldtvandskaret, som giver en forfriskende kontrast til varmen i saunaen.

Vippespand efter saunagus hos Surf Agency.
Saunagus med plads til både ro og energi

Sommeren giver også plads til at prøve noget nyt. Hos Surf Agency eksperimenterer gusmestrene løbende med forskellige formater.

– Vi havde en gæst, der spurgte, om vi kunne lave noget, der mindede om en clubbing-oplevelse. Så tænkte vi: Hvorfor ikke? Det blev til vores fredags Groove Gus, som er en fantastisk måde at starte weekenden på, fortæller Finja.

Samtidig er der stadig plads til de klassiske og meditative gusoplevelser, hvor stilhed og fordybelse er i centrum.

– Der er mange forskellige holdninger til, hvad der føles godt. Det handler om smag og behag, og vi vil gerne kunne rumme det hele, siger Finja. 

Fællesskabet er en vigtig del af oplevelsen

Noget af det særlige ved saunagus er fællesskabet. Finja husker blandt andet en ældre mand, som deltog i en festlig Groove Gus.

Saunagus med rabat som SUP Club-medlem.

 

– Han var lidt skeptisk i starten, men efter et par runder syntes han, at det var virkelig fedt, fordi han blev en del af gruppens oplevelse. Det viser, hvor meget fællesskabet betyder, siger Finja. 

Uanset om du foretrækker rolige eller energifyldte sessioner, kan du stadig nyde saunagus hele sommeren hos Surf Agency. Hold øje med kalenderen for aktuelle tider og sommerens arrangementer.

Kolde brusere hos Surf Agency i Aarhus.
da_DK